Dansk dagligvarehandel kort

Coop Danmark:

Markedsleder med en markedsandel på 36,9 procent og en årlig omsætning på omkring 42 milliarder kroner. 

Brugsbevægelses-foreningen FDB har siden 1. januar 2008 ejet Coop Danmark alene efter opløsningen af Coop Norden.

Coop Danmark ejer Irma- og Fakta-kæderne, hovedparten af butikkerne i Kvickly samt butikker i SuperBrugsen, Dagli’Brugsen og LokalBrugsen. De resterende butikker er ejet af selvstændige brugsforeninger.

Dansk Supermarked Gruppen:

Markedets nummer to med en markedsandel på 31,8 procent og en samlet omsætning i Danmark og udlandet på omkring 57 milliarder kroner. Virksomhedens stifter, den afdøde århusianske købmand Herman Salling, åbnede det første Føtex-varehus i 1960, og i dag består Dansk Supermarked hovedsageligt af de tre dagligvarekæder, Føtex, Netto og Bilka. Netto er Danmarks eneste internationale kæde med butikker i indtil videre fire andre europæiske lande, og Føtex fik i 2009 en knopskydning med Føtex Food-supermarkederne.

Herman Sallings arvinger ejer knap en tredjedel af Dansk Supermarked, mens landets suverænt største virksomhed, A.P. Møller, sidder på resten.

Købmændene:

Markedets tredje store gruppering med en samlet markedsandel på 26,5 procent. Også kaldet den frie sektor. Sektorens består hovedsageligt af en mosaik af enkeltbutikker ejet af selvstændige købmænd samt butikker ejet af investoren KFI og Dagrofa-koncernen, der samtidig er hovedaktionær i grossisten SuperGros.

Butikkerne er overvejende organiseret i frivillige kæder tilknyttet SuperGros, hvor den enkelte butiksejer beslutter, om han eller hun vil deltage i kædesamarbejdet – hvad stort set alle gør. Det gælder i SuperBest og tre Spar-kæder, der i 2010 får en storebror ved navn Eurospar.

Kæderne Løvbjerg og ABC er såkaldte kapitalkæder med én ejer lige som Kiwi, der dog ejes af Dagrofa og NorgesGruppen i fællesskab.

Til købmands-blokken hører også den franchise-baserede discountkæde Rema 1000, der har den norske handelsvirksomhed Reitangruppen som ejer.

Aldi og Lidl

Sidder til sammen på 4,8 procent af kolonialmarkedet. To tyskejede discountkæder med visse fælles træk. Begge er stramt styret fra toppen. Den såkaldte hard discountkæde Aldi har været i Danmark siden 1977, mens Lidl, der har et lidt større sortiment, åbnede sine første danske butikker i 2005.

Dagligvaremarkedet skrumpede i 2009

Af

Jesper Veber Knudsen

2009 vil næppe blive et år, der huskes for ret meget godt i den danske dagligvarebranche.

Det samlede privatforbrug blev i den grad kriseramt med et historisk fald på omkring fem procent, og selv om danskerne hverken kan undvære mad eller andre daglige fornødenheder, købte de alligevel mindre ind i dagligvarebutikkerne i 2009 - men til gengæld flere tilbudsvarer og mere til discountpriser.

Når så priserne på fødevarer samtidig faldt med godt to procent, kostede det omsætning i mange butikker.

For første gang i meget lang tid måtte flere kæder notere sig et direkte fald i salget sammenlignet med året før. Undtagelsen var discountkæderne, der gik frem.

I alt havde 3.104 butikker – 53 færre end året før – ifølge Dansk Butiksregisters tal en samlet kolonialomsætning på 105 milliarder kroner i 2009.

Kæder forsvinder

Det danske dagligvaremarked er domineret af tre grupperinger, hvoraf de to største er Coop Danmark og Dansk Supermarked.

Den tredje store gruppe, købmandssektoren, har været under voldsom omstrukturering de seneste år, hvor en mosaik bestående af mange kæder tilknyttet flere grossister gradvist er blevet afløst af færre, men større enheder.

Coop er i løbet af 2009 gået frem til en markedsandel på 36,9 procent, mens Dansk Supermarked vokser knap så hurtigt som tidligere og lander på 31,8 procent. Hos købmændene har fremgangen for de to discountkæder, Rema 1000 og Kiwi minipris, ikke formået at opveje afgangen blandt de klassiske selvstændige købmænd - og dermed er sektoren set under ét gået tilbage til 26,5 procent af kolonialmarkedet.

De seneste mange år er der blevet færre og færre kædenavne blandt dagligvarebutikkerne – ikke mindst hos købmændene - men det har samtidig resulteret i længere og stærkere kæder.

Flest Coop-butikker

Med i alt 1.183 kolonialbutikker har Coop Danmark og de tilknyttede selvstændige brugsforeninger i 2009 for første gang overhalet købmændene, hvad angår antallet af butikker.

Den gamle brugskæde SuperBrugsen med 273 butikker er en af landets største målt på omsætning, mens dens landlige lillebror Dagli’Brugsen ud til at være ramt af tilbagegang under krisen.

Coop har i alt seks kæder med de største butikker i varehuskæden Kvickly med 81 butikker og derefter følger SuperBrugsen, Dagli’Brugsen og den stadig mindre LokalBrugsen

Coop Danmark ejer desuden discountkæden Fakta, som har vundet terræn igen i 2009, og højprofil-supermarkedskæden Irma.

I de seneste år har Coop Danmark forbedret sit resultat hvert år – uden at komme i nærheden af hovedkonkurrenten Dansk Supermarkeds overskudsgrad. I 2008 omsatte Coop Danmark og brugsforeningerne samlet cirka 42 milliarder kroner og fik et EBIT-resultat før skat og renter på 722 millioner kroner. Samtidig er der årligt blevet investeret milliardbeløb i bedre butikker i de forskellige kæders fornyede koncepter.

Ifølge de seneste meldinger fra Coop-ledelsen er resultat-fremgangen dog næppe fortsat i 2009.

Dansk Supermarked bremser også

Hidtil har Dansk Supermarked Gruppen med godt 500 danske butikker i kæderne Netto, Bilka og Føtex, der nu også omfatter knopskydningen Føtex Food, været anset for noget nær ustoppelig i sin vækst.

År for år har Dansk Supermarked vundet markedsandele og forbedret sit resultat, der indtil videre toppede i 2007 med 1,8 milliarder kroner efter skat. Det tal inkluderer dog også overskuddet fra Nettos mange butikker i udlandet.

Her i landet nåede den samlede omsætning op på 37,5 milliarder kroner i 2008, når man også tæller det store nonfood-salg i Bilka med.

Ifølge de seneste tal fra Dansk Supermarkeds majoritetsejer A. P. Møller-Mærsk for de første ni måneder af 2009 var der ”et mindre fald” i omsætningen i Føtex og Bilka, mens Nettos salg skulle være uændret i forhold til 2008.

Markante ændringer i danskernes forbrugsmønstre har medført, at discounteren Netto grundigt har overhalet den højere profilerede varehuskæde Føtex som Dansk Supermarkeds bedste bud på landet største dagligvarekæde med 13,3 procent af kolonialomsætningen. Netto satte med omkring ti nye butikker i løbet af 2009 igen mere fart på sin ekspansion her i landet.

I 2009 blev der desuden åbnet en ny Bilka, mens Føtex’ samlede butiksantal voksede til 83, hvoraf seks er supermarkeder i den nye kæde Føtex Food, som havde premiere i 2009.

Koncentrerede købmænd

Købmændene – eller den fri sektor – fortsatte i 2009 mange års kurs mod en enklere og mere centraliseret struktur. I praksis er det nu kun én grossist, SuperGros, der forsyner landets selvstændige købmænd i SuperBest og Spar Danmarks tre underkæder med varer.

De SuperGros-tilknyttede kæder står med en markedsandel på 20,0 procent for mere end tre fjerdedele af sektorens samlede omsætning.

Spar Danmark har i alt 533 butikker og en samlet kolonial-markedsandel på 6,2 procent. Kæden har store forventninger til en ny vækst i 2010 med introduktionen af et nyt og skarpere internationalt supermarkedskoncept med navnet Eurospar.

Købmændenes flagskibskæde SuperBest med 215 butikker og en uændret markedsandel på 11,5 procent kom i strid modvind i 2009, fordi flere af dens butikker blev afsløret i at snyde med datomærkningen på hakket kød. Det fik en negativ indflydelse på salget i anden halvdel af 2009, mens det er uklart, om sagen også får en effekt på længere sigt.

SuperGros’ største ejer, Dagrofa, ejer desuden 60 procent af discountkæden Kiwi minipris, mens de sidste 40 procent tilhører NorgesGruppen, som har udviklet kæden i Norge. Kiwi er trods en begrænset tilgang af nye butikker i 2009 vokset pænt til en markedsandel på 1,3 procent.

Også de seneste års hurtigst voksende discounter, franchise-baserede Rema 1000, fortsætter fremgangen. Den samlede markedsandel her i landet for Remas norske ejer Reitangruppen er på 5,9 procent, når man medregner 15 Løvbjerg-supermarkeder og godt 20 mindre kolonialbutikker, som får leveret varer fra Rema 1000s datterselskab, Reitan Distribution.

Aldi og Lidl

De sidste større aktører på det danske dagligvaremarked er de tyskejede internationale discountkæder Aldi og Lidl. Mens de især i hjemlandet sidder på ret store markedsandele, tager de i Danmark indtil videre kun 4,8 procent til sammen som henholdsvis fjerde- og femtestørste discountkæde. Aldi har tabt marked i næsten samme takt, som ærkekonkurrenten Lidl har vundet frem, siden kædens første danske butikker åbnede i 2005.