![]() |
|||||||||||
| Forside | |||||||||||
|
Bilka til Herning i 2011
A-Z i Herning får til næste år tilføjet en fødevarebutik og bliver dermed til et såkaldt Bilka-center Tidligere er A-Z'erne i Viborg og Sønderborg blevet ombygget til Bilka-centre med separate kasselinjer for nonfood og fødevarer. Planerne i Herning har været et par år undervejs, men først nu bekræfter Dansk Supermarked i Herning Folkeblad, at det er besluttet at etablere Bilka nummer 16. Dette nyhedesbrev er ikke udsendt som SMS. Her følger presseklippet fra Dansk Supermarkeds hjemmeside: Bilka åbner i Herning i 2011 Udvidelsen føjer 3700 kvadratmeter til AZ-varehusets nuværende cirka 6000 kvadratmeter.
Kun vedtagelsen af et tillæg til kommuneplanen mangler, før byggeriet kan sættes i gang, og direktør for Bilka, Henrik Libak, forventer at kunne indvie Bilka Herning i sommeren 2011. Hernings borgmester, Lars Krarup, vurderer, at Bilka vil være vigtig for byen. - Det skal ses i sammenhæng med den detailhandelanalyse, vi fik lavet sidste år, der viser, at vi i Herning ikke har vores andel af detailomsætningen i Jylland set i forhold til befolkningstallet. Analysen peger på, at det er, fordi vi ikke har en Bilka , som man har i Holstebro, Viborg og Vejle. Med en Bilka kommer vi mere end på omgangshøjde med de øvrige byer, vurderer borgmesteren.
|
|||||||||||
| Dansk Handelsblad | Fenrisvej 11 8230 Åbyhøj Tlf. 86 15 80 11 Fax 86 15 82 52 info@danskhandelsblad.dk | ||||||||||